Factorytalk Vantagepoint EMI V5 giver moderne industrivirksomheder effektiv og brugervenlig adgang til en af deres vigtigste ressourcer – produktionsdata. Med strømlinet og brugervenlig adgang til disse data kan driftsledere udnytte de mange oplysninger og opnå markante forbedringer, herunder øge OEE (Overall Equipment Effectiveness), spare energi, styrke produktionsfleksibiliteten og mindske de samlede omkostninger.
Eftersom data er en central ressource for praktisk talt alle aspekter i et moderne produktionsmiljø, er dataoverbelastning en reel mulighed. Med løsninger som Factorytalk Vantagepoint, som er udviklet specifikt til at gøre adgangen til disse data mere strømlinet og praktisk, kan virksomhederne holde bedre øje med omkostninger, identificere områder med mulighed for forbedringer og dermed gøre driften mere effektiv på alle niveauer.
Factorytalk Vantagepoint EMI fra Rockwell Automation leverer produktionsoplysninger, når du har brug for dem, og i det format, der passer bedst til dig. Softwaren gør det let at træffe velbegrundede beslutninger, fordi den giver overblik over store mængder data og hjælper brugerne med at udforske de mange oplysninger, som gemmer sig i deres produktionsaktiver ved hjælp af webbaserede rapporter og KPI-visninger (Key Performance Indicators).
Factorytalk Vantagepoint EMI kan organisere, koordinere og normalisere forskellige data fra produktionsprocesser og forretningssystemer og forvandle dem til en UPM (Unified Production Model). Denne giver brugerne mulighed for at arrangere og præsentere oplysninger i et almindeligt sprog – skræddersyet til brugernes specifikke behov.
Med en UPM er det muligt at få data fra fabrikker, anlæg og andre ressourcer præsenteret i en letforståelig form sammen med både realtidsdata og historiske data. UPM leverer også konteksten ved at tilknytte relevante data fra flere forskellige kilder, så brugeren ikke er afhængig af at kende dataenes fysiske placering. Disse oplysninger kan derefter anvendes i analyselag, som er tilgængelige via en browser. Brugen af UPM forener forskellige systemer, leverandører og datatyper. Data, der er oprettet i modellen, er derefter tilgængelige overalt og for enhver i brugervenlige formuleringer – og ikke som uforståelige PLC-adresser eller ukendte variabelnavne. Disse data kan desuden præsenteres, så oplysningerne er relevante for brugerens rolle og ansvarsområde i organisationen.
Version 5, den seneste udgave af FactoryTalk VantagePoint, indeholder udvidede funktioner til brug på mobile enheder. Rapportering og meddelelser kan anvendes på smartphones eller tablets uden nogen forudgående tilpasninger af FactoryTalk VantagePoint.
Rockwell Automation
Tlf.: 22 20 45 27

