Microchip annoncerer fra Embedded World en udvidelse af deres 8 bit PIC mikrokontroller (MCU) portefølje. PIC12(L)F157X familien har flere 16-bit PWM’er, analoge funktionsenheder og seriel kommunikation i en 8 pin pakning. MCU’erne leverer tre fuldfunktions 16 bit PWM’er med uafhængige timere til applikationer der kræver høj opløsning, såsom LED belysning, stepmotorer, batteriladning og andre standard applikationer. Foruden standard og centrerede PWM output tilstande er der også fire sammenligningstilstande og der kan etableres yderligere en 16 bit timer.
Sammen med 16 bit PWM kan Complementary Waveform Generator (CWG) skabe halvbro og fuldbro drive styring. CWG er en kraftig bølgeforms generator der kan skabe komplementerende bølgeforme med finstyring af nøgleparametre såsom polaritet, dødbånd og nødlukningstilstande. Den skaber en kosteffektiv løsning der sparer plads og komponenter når FET’er anvendes i motorstyrings og powerkonverterings applikationer. CWG og 16 bit PWM’er er Core Independent Peripherals (CIP) koblet med 10 bit ADC’er, komperator og 5 bit DAC funktionsenheder for at muliggøre closed-loop feedback og styring. PIC12F157X MCU’er er velegnede i mange forskellige applikationer, såsom indendørs/udendørs LED belysning og RGB LED farveblanding; forbruger applikationer såsom barbermaskiner og radiostyret legetøj; samt LED kabinebelysning i biler.
PIC12F1572 muliggør kommunikation gennem EUSART på det billigste prisniveau i PIC MCU porteføljen. Tilføjelsen af EUSART muliggør standard seriel kommunikation og LIN til biler og industriel styring. De integrerede 10 bit ADC’er muliggør touch applikationer med Microchips kapacitive mTouch-føler løsning. Herudover tilbyder PIC12F157X ikkeflygtig data lagring i High Endurance Flash (HEF) hukommelse. “LF” versionerne har laveffekts teknologi til aktive strømme på under 35 µA/MHz og hvilestrømme helt ned til 20 nA; ideelt til batteridrevne applikationer.
PIC12LF1571, PIC12LF1572, PIC12F1571 og PIC12F1572 MCU’er fås som vareprøver og i produktionsvolumen i 8-pin PDIP, SOIC, MSOP og 3 x 3 mm DFN pakninger.
Microchip Nordic
Tlf.: 44 50 28 28

