SAP bliver medlem af FN’s organ for telekommunikation – et samarbejde mellem førende eksperter inden for informations- og kommunikationsteknologi fra hele verden, der udvikler standarder og retningslinjer inden for global informations- og kommunikationsteknologi.
SAP bidrager med sin store erfaring som markedsleder inden for forretningssoftware og software relaterede services til udviklingen af globale informations- og kommunikationsstandarder ved at indgå et samarbejde med FN’s organ for telekommunikation (ITU). SAP skal hjælpe ITU med at lede mere end 500 globale events og møder hvert år. Derudover vil SAP deltage i ITU’s diskussioner om at udvikle globale standarder inden for forskellige områder, herunder Cloud Computing, sikkerhed, Big Data og Internet of Things (loT).
ITU har indtil videre udviklet 3000 anbefalinger, som er med til at definere arbejdet med sikkerheden inden for global informations- og kommunikationsinfrastruktur. ITU har 700 medlemmer, som består af eksperter fra den private sektor og forskere samt 193 regeringsmedlemmer.

