Under betegnelsen TDK-Lambda EVA2400 udgiver TDK Corporation en ny serie af programmerbare 2 HE-industristrømforsyninger med 2,4 kW udgangseffekt, hvor der kan skiftes mellem konstantstrøm- og konstantspændingsmodus, og som arbejder med 170-265 V AC (47-63 Hz) indgangsspænding. Med en størrelse på 250mm x 86mm x 445mm, mindre end 7,5 kg vægt og interne ventilatorer byder strømforsyningerne på høj fleksibilitet ved monteringen i OEM-systemer, og det både ved placeringen og justeringen. Til de typiske anvendelsesområder hører industrielle, Li-ioner- og andre intelligente batteriopladningssystemer, drikkevandsbehandling, røntgen-scannere, test- og målevæsen, automatisering, halvleder-burn-in og komponenttest.
EVA2400-serien omfatter modeller med nominelle spændingsområder på 15-150 V, 30-300 V og 60-600 V ved tilsvarende indstillelig udgangsstrøm på 0-16 A, 0-8 A eller 0-4 A (maks. 2,4 kW udgangseffekt). For højere udgangseffekter kan der parallelkobles op til fire apparater (master/slave-modus).
Særligt bemærkelsesværdigt er den høje virkningsgrad på typ. 88% ved fuld strømbelastning, der er usædvanlig for programmerbare strømforsyninger; ud over det uønskede varmetab i systemet minimerer den også dets strømforbrug. Derudover sørger apparaternes variable ventilatorhastighed (afhængigt af omgivelsestemperaturen og strømbelastningen) for, at ventilatoren får en længere livstid og en tydeligt lavere støjudvikling ved normal rumtemperatur.
Alle EVA2400-modeller kan styres via RS232/485-grænsefladen og via en analog grænseflade; der leveres også en pc-baseret brugerflade. Tre grønne LED’er på bagsiden af apparatet signalerer driftsmodussen – konstantspænding (CV) eller konstantstrøm (CC) – og udgangstilstanden (Output ON). En fjerde LED blinker rødt i tilfælde af en fejl såsom overspænding (OVP), overtemperatur (OTP), frakoblet udgang (Output Off) og netudfald (AC Fail). Tærskelspændingen for udløsningen af overspændingsbeskyttelsen kan indstilles via kommunikationsporten (10-110% af den nominelle udgangsspænding), ligeledes en nedre grænseværdi for udgangsspændingen, så udgangen ikke utilsigtet kan indstilles til en for lav spænding.
TDK-Lambda
Web: http://www.tdk-lambda.dk

