Med sin høje opløsning og en rækkevidde på op til 70m er laserafstandsmåleren CEM ILDM-150 beregnet til professionelle målinger, både hvad angår målenøjagtighed og rækkevidde. Anvendelsesområder er f.eks. bygningsteknik, anlægskonstruktion, montering og idriftsættelse af nye eller flyttede maskiner eller planlægning af transportanlæg. Afstandsmåleren spænder over et måleområde fra 5cm til 70m med en grundlæggende nøjagtighed på ± 1,5 mm og giver mulighed for vinkelmålinger på op til ±65 grader.
Komfortfunktioner som hældningssensor, fladeberegning, indirekte højdeberegning, volumenberegning, additions- og subtraktionsfunktioner samt en hukommelse for op til 20 datasæt giver mulighed for visning af resultaterne direkte efter målingen.
Noget specielt ved dette apparat er det integrerede Bluetooth-interface. Det giver mulighed for kommunikation med og fjernstyring af apparatet med tablets eller smartphones. Ved hjælp af den gratis app “Meterbox iDLM” til Android eller iOS kan man tage fotos af måleobjekterne med kameraerne i de mobile apparater og kombinere dem med de visualiserede måleresultater fra afstandsmåleren til augmented reality-visninger. Via Bluetooth eller e-mail kan de færdige billeder derefter f.eks. sendes til en cloud eller deles på Twitter eller Facebook. Ved hjælp af kombinationen af de digitale måledata og fotos kan man effektivt afstemme planlægningsdataene og sikringsmetoderne med reelle geometrier.
Det kun 160g tunge apparat rummer de talrige funktioner og det belyste display med flere linjer i et kompakt kabinet på kun 135mm x 53mm x 30 mm med beskyttelsesklasse IP54. Et endestop til at klappe ud, stativgevind og et integreret vaterpas gør det nemmere at placere det robuste apparat korrekt.
Læs den komplette historie om CEM ILDM-150 i Elektronik Nyt nr. 2/2014, der udkommer 14. april.
Reichelt Elektronik
Web: http://www.reichelt.de

