Cypax er netop blevet udnævnt til autoriseret Arduino distributør. Arduino er et microcontroller baseret open source udviklingssystem, der er enkelt at anvende og at tilegne sig, selv for begyndere. Arduino enhederne kan anvendes som stand-alone styringer, eller de kan kommunikere med software der kører på en computer (som eksempelvis flash, processing, maxMPS).
Arduinoerne er bygget over de velkendte Atmel ATmega controllere, og kan i mange tilfælde spare en større udviklingsomkostning ved blot at anvende et af de færdigmonterede boards, der findes i såvel leaded- som SMD udførelse.
Til Arduinoerne er der udviklet en lang række følere, sensorer, shields og breakout boards, der gør dem særdeles anvendelige og alsidige til mindre styringsopgaver.

