Mouser Electronics, Inc. lagerfører nu de nyeste Intel Atom 22nm 64-bit multicore processorer med USB 3.0 og grafiksupport rettet mod højtydende, low-power applikationer, der spænder fra smartphones til intelligente embeddede systemer.
De nye Intel Atom 22nm SoC processorer, som sælges gennem Mouser Electronics, er fremstillet med Intel’s Tri-Gate CMOS-teknologi. Den næste generation af Atom giver betydelige ydelsesfremskridt og en bedre effektivitet sammenlignet med lignende processorer baseret på planar transistorteknologi med en samtidigt førende ydelse-per-watt. De nuværende 22nm Atom SoC’er rummer op til fire 64-bit low‑power Intel processorkerner, hver kerne med tilhørende 56Kbytes L1 cache. Dertil kommer, at hvert kernepar deler 1MBytes L2 cache. Sammenlignet med de nuværende Intel Atom processorer giver de nye SoC’er omtrent tre gange højere CPU-ydelse med det samme forbrug – eller den samme ydelse med 80 procent mindre energiforbrug.
De eksisterende 22nm Atom SoC’er har to Digital Display Interface (DDI) porte til eDP, DP, DVI, eller HDMI, med audio supporteret gennem DP og HDMI. En on-chip grafik-controller supporterer HW encode/decode-acceleration til mange videoformater inklusive H.264 og MPEG2. On-chip billedsignal-processoren giver op til tre MIPI CSI-porte til kamera-interfaces. Andre interfaces inkluderer PCI Express, SATA, USB 3.0/2.0/1.1 og forskellige serielle I/O’er.
Ydelse-per-watt forbedringen i den nye generation af multicore Atom-processrer giver tilsvarende markante ændringer i ydelse og respons i batteridrevne og ydelsestunge applikationer som tablets, smartphones og andre mobile low-power produkter.
Fremtidige varianter af disse nye 22nm Atom processorer vil være rettet mod entry‑level laptops og desktop-computere med innovative formfaktorer samt andre energieffektive mikroservere, storage-servere, entry level- til midrange routere, switche og sikkerhedsudstyr.
Mouser
Web: http://www.mouser.com/new/Intel/intel-silvermont-processors/

