Cypress Semiconductor Corp. har netop udviklet en high-density video framebuffer, der skal imødekomme markedets stigende behov for videobuffere med stor båndbredde. Den 72Mbit store komponent er baseret på Cypress førende SRAM-teknologi og fungerer som en FIFO (first-in, first-out) memory med uafhængige read- og write porte til hurtig dataoverførsel. Video framebufferen fungerer som et simpelt SRAM-interface, hvad der giver en nem implementering og en hurtig debugging med kortere time-to-market til følge.
High-definition video dukker op overalt og Cypress nye CYFB0072 video framebuffer er et effektivt alternativ til de standard DRAM-baserede FIFO-memories, der ellers findes på markedet. Komponenten giver en forbedret signalintegritet ved frekvenser op til 133MHz og et throughput op til 4,8 Gbps. Evnen til at fungere i alle typer af systemer, hvor buffering er nødvendig og på tværs af forskellige clock-domæner, gør Cypress nye video framebuffere meget anvendelige til en række video- og billedbehandlingssystsmer som blandt andet picture-in-picture og interlacing i HD-kameraer, scan-rate konvertering i broadcast-udstyr, billed-scanning og -forbedring i medicoudstyr samt i radar- og sonarapplikationer.
Den 72-Mbit store video framebuffer er konfigureret med en busbredde på 36 bits. Modsat DRAM buffer-løsninger tåler Cypress SRAM-teknologi industrielle temperaturer mellem -40°C og +85°C og kræver intet eksternt krystal. CYFB0072V33L understøtter 3,3V drift, mens CYFB0072V18 er forberedt til 1,8V operation. Kredsen er kapslet i en 14mm x 22mm 209-ball BGA-kapsling.
Cypress Semiconductor
Web: http://www.cypress.com

