International Rectifier introducerer et nyt intelligent powermodul (IPM), benævnt IRAM630-1562F, der er forsynet med Power Factor Correction (PFC) og invertertrin. Det nye IPM-modul reducerer og forenkler design af motordrev til energieffektive husholdningsapparater og letindustrielle applikationer, inkl. airconditionanlæg og vaskemaskiner.
IRAM630-1562F kombinerer IR’s lavtabs, Trench IGBT-transistorer med en tre-fase, højvolt gatedriver-IC og et PFC inputtrin og integrerer dermed mere end 30 komponenter i én enkelt kompakt isoleret pakning. Indbygget overtemperatur-/overstrømsbeskyttelse foruden en integreret underspændings-lockout funktion og en indbygget temperaturmonitor sørger for et højt beskyttelsesniveau og en fejlsikker operation. Andre integrerede features som f.eks. bootstrap-dioder til high-side driverfunktionen og enkelt-polaritet forsyningsspænding gør systemdesignet enklere og reducerer samtidig de samlede omkostninger.
Det nye IPM-modul udvider IR’s iMOTION designplatform, der integrerer digitale-, analoge- og powerteknologier sammen i et fleksibelt, mixed-signal chipsæt for at forenkle motorkontroldesigns og gøre det muligt at få energieffektive og omkostningseffektive løsninger hurtigere på markedet.
Læs mere om teknologien i Aktuel Elektronik nr. 14/2013, der udkommer 22. november.
International Rectifier
Web: http://www.irf.com

