Toshiba Electronics Europe lancerer en serie af harddiskdrev (HDD´er) med lille 2,5″ {6,4 cm} formfaktor med en datalagringskapacitet på op til 1TB i et drev, som kun er 7 mm højt. MQ02ABF-serien, som er ideel til ultratynde bærbare computere og tynde pc´er, er udviklet med særligt henblik på støjsvag drift og lavt strømforbrug.
En tyndere mekanisk struktur med en ny spindelmotor, der kører ved 5.400 omdr./min., er indbygget i et nydesignet stift chassis. Herved reduceres støjniveauer ned til 22 dB, når harddisken er uvirksom, og ned til 23 dB under søgning. Den gennemsnitlige tid til drevet er parat, er kun 3,0 sekunder (typisk) og gennemsnitlige søgetider er 12 ms.
MQ02ABF100 har en kapacitet på 1 TB og MQ02ABF075 har en kapacitet på 750 GB. Begge drev er udstyret med to datalagringsplader og fire datahoveder med dual-stage aktuatorer (DSA´er).
MQ02ABF-harddiskserien leveres med 16 MiB[2] bufferlager og højhastigheds Serial ATA 3.0 (SATA 3.0) intelligente grænsefladecontrollere med en driftshastighed på maks. 6,0 Gbit/sek.
Drevene har et driftstemperaturområde på 0-60 °C (omgivelsestemperatur) og er bestandige over for stød på op til 3.430 m/s2 {350G} under drift. Levering af eksemplarer af den nye serie ultratynde HDD´er med høj kapacitet er planlagt i november 2013.
Toshiba Electronics Europe
Web: http://www.toshiba-components.com

