En tidssvarende digital infrastruktur er blevet vigtigere end nogensinde før, når det gælder både virksomheders daglige drift og muligheden for at tage kunstig intelligens i brug. Samtidig bliver det digitale it-miljø mere fragmenteret og komplekst, mens kravene til cybersikkerhed, stabil drift og databeskyttelse vokser.
Det ses tydeligt i de nordiske virksomheders investeringsplaner. Implementering og drift af AI-infrastruktur står nemlig øverst på listen over AI-investeringsprioriteter, ifølge Lenovos CIO Playbook 2026*. Samtidig står virksomhederne over for en vanskelig balance, hvor de både skal modernisere deres virtualiseringsmiljøer og skabe kapacitet til nye workloads uden at udskifte hele infrastrukturen eller miste kontrollen over, hvor data og applikationer placeres.
For at imødekomme de nye krav udvider Lenovo nu sin portefølje til virtualiserede miljøer med løsninger, der skal modernisere virksomhedernes eksisterende it-infrastruktur og gøre den klar til AI. Lanceringen omfatter Lenovo ThinkAgile VX850 V4, tre niveauer af implementeringsservices og flere Lenovo Express Solutions, som er valideret til førende platforme inden for virtualisering og hybrid cloud.
Behovet for fleksibilitet afspejles også i virksomhedernes valg af driftsmodel. 71 procent af de adspurgte nordiske virksomheder i CIO Playbooken foretrækker en hybrid model til deres primære AI-workloads. Samtidig peger de på databeskyttelse, lovgivning, sikkerhed og kontrol over data og drift som de vigtigste grunde til at placere AI-workloads lokalt.
Tre veje til produktionsklar drift
Med den nye portefølje samler Lenovo virtualisering, hybrid cloud, storage, administration og implementeringsservices i et åbent økosystem, der understøtter både traditionelle virksomhedsapplikationer, cloud-native workloads og kommende AI-behov, så virksomheder trinvis kan modernisere deres eksisterende miljøer.
Som en del af Lenovo Infrastructure Deployment Services introducerer Lenovo også tre implementeringsniveauer: Standard Deploy, Premier Deploy og Premier Deploy Plus. Modellen skal gøre det lettere at vælge den støtte, der passer til projektets kompleksitet, forretningskritiske betydning og virksomhedens interne it-kompetencer.
Alle tre niveauer omfatter struktureret klargøring og installation af hardware udført af specialister. Premier Deploy og Premier Deploy Plus tilføjer hjælp til implementering og overdragelse til drift. Premier Deploy Plus omfatter desuden udvidet support efter implementeringen og en vurdering af infrastrukturens tilstand efter et år, så potentielle problemer kan opdages tidligt. DE Storage Array er ikke omfattet af denne vurdering.
Modernisering kræver ikke, at man begynder forfra
Lenovo ThinkAgile VX850 V4 er udviklet til stærkt virtualiserede virksomhedsmiljøer og krævende in-memory-workloads. Den nye platform understøtter både strukturerede og ustrukturerede data og skal gøre det muligt at konsolidere forretningskritiske workloads, samtidig med at virksomhederne skaber plads til nye anvendelser af kunstig intelligens.
Porteføljen omfatter desuden Lenovo ThinkSystem Storage og Lenovo ThinkAgile HCI, som understøtter databeskyttelse, skalerbare AI-workloads og mere robust drift. De skal styrke beredskabet mod ransomware, planlægningen af genopretning og kontinuitet i den daglige drift. Samtidig giver Lenovo XClarity Controller 3 og Lenovo XClarity One et standardbaseret administrationslag med bedre indsigt og kontrol på tværs af hybride it-miljøer.
Læs mere på http://www.lenovo.com


