På trods af erhvervslivets nærmest desperate jagt på ingeniører og kandidater med it- eller naturvidenskabelig baggrund er der ikke udsigt til, at situationen på nogen måde bliver bedre. Så langt øjet rækker, vil manglen på ingeniører og kandidater fra STEM-uddannelserne nemlig kun vokse, viser en ny prognose fra Ingeniørforeningen, IDA.
IDAs fremskrivning viser, at der vil være en stigende ubalance frem mod 2040, hvor efterspørgslen på arbejdsmarkedet efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater overstiger antallet udbuddet af færdiguddannede. Ubalancen stiger fra 7.700 i 2030 til 16.500 i 2035 og videre til hele 20.400 i 2040.
Ifølge formand for IDA Laura Klitgaard vil de dystre udsigter få store konsekvenser, hvis ikke der tages hånd om problemet:
– Mange af de store samfundsudfordringer vi står med i dag og på sigt, vil kræve flere STEM-uddannede. Ud over den grønne omstilling og den øgede digitalisering, har den geopolitiske situation tydeliggjort, at der også bliver behov for styrke cybersikkerheden og sikre opbygningen af både den danske og europæiske forsvarskapacitet. Der er derfor et presserende behov for, at vi allerede nu får øget optaget på de uddannelser, hvor efterspørgslen vil stige. Sker det ikke, skyder vi os selv i begge fødder, siger hun.
Allerede i dag er manglen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater udtalt, og virksomhederne er ofte hensat til at rekruttere fra hinanden, hvilket begrænser vores vækstmuligheder, mener IDA’s formand.
– Hvis det samlede erhvervsliv skal bide sig selv i halen i jagten på STEM-arbejdskraft, mister vi terræn på en lang række vitale felter. Det kan blive svært at udbygge vores position på life science-området, og besværliggøre at vi kan gøre os gældende på nye teknologiske områder som kunstig intelligens og kvantecomputere. Så alle røde lamper blinker, siger Laura Klitgaard.
International arbejdskraft
Bidraget fra international arbejdskraft har de senere år haft en vital betydning for det danske arbejdsmarked. Det gælder i den grad også på arbejdsmarkedet for STEM-arbejdskraft, hvor international arbejdskraft har medvirket til at tage toppen af presset.
Prognosen fra IDA viser, at den internationale arbejdskraft af ingeniører og øvrige tekniske kandidater samt naturvidenskabelige kandidater fra 2013 til 2022 er vokset fra 12.500 til 23.500.
Laura Klitgaard tør slet ikke tænke på, hvilken forfatning erhvervslivet havde været i uden dem, men hvis ubalancen på arbejdsmarkedet for STEM-udannede alene skal opvejes af udenlandske studerende og indvandring af kvalificeret arbejdskraft, skal antallet af international arbejdskraft med STEM-kompetencer næsten fordobles i forhold til antallet i dag:
– Derfor skal vi fortsat gøre alt for at tilbyde flere studiepladser til internationale studerende på STEM-uddannelserne, og arbejde målrettet på at kunne tiltrække færdiguddannede kompetencer hertil. Men det bliver nok svært at løse den hjemlige udfordring med international arbejdskraft alene, da der i resten af Europa forventes et underskud af arbejdskraft med videregående uddannelser, og at konkurrencen derfor kun ventes at stige, slutter hun.
