
I Aarhus, hvor man som i andre storbyer kæmper med store trafikale udfordringer, har man taget endnu et middel i brug, for at prøve at komme trængslen til livs og hjælpe billisterne hurtigere frem. 10 dynamiske tavler, som viser brugbare informationer såsom køretider, alternative ruter og vejforhold, er blevet opsat langs byens mest trafikerede strækninger. Tavlernes indhold opdateres løbende i takt med trafikanterns reelle adfærd. Bilisterne er derfor selv, ved at overveje rute og kørselstidspunkt, med til at hjælpe trafikken på vej.
Trafikinformationerne på de nye informationstavler er baseret på realtidsdata fra 125 sensorer, som er placeret på udvalgte strækninger i Aarhus. Sensorerne detekterer billister som kører kører med med en Bluetooth-enhed, som håndfrie installationer og mobiltelefoner. Når en bil med en aktiveret Bluetooth-enhed passerer sensorerne, indsamles, krypteres og tidsstemples enhedens anonyme ID, også kaldet en MAC-adresse. De indsamlede data sendes til en server, hvor de filtereres og analyseres. Herefter udregnes blandt andet køretider, trafiktæthed og trafikstrømme.
Kommunen anvender også de indsamlede data til at få et dybdegående indblik og forståelse af trafikstrømme til by- og trafikplanlægning. Mobilapplikation ”Trafikken Østjylland” og Trafikken.dk/østjylland anvender også de indsamlede realtidsdata til at give et overblik over hvordan trafikken opfører sig.
Aalborg Havn anvender data fra BlipTrack løsningen til at informere de over 10.000 mennesker, som hver dag færdes i området. Havnen har således opsat en informationstavle ved udkørslen fra havneområdet, som viser blandt andet lastbilchauffører den hurtigste rute ud til motorvejen.
BlipTrack løsningen er udviklet af det Nordjyske firma Blip Systems, som udover at anvende teknologien til at måle trafik i bla. Aarhus, København, Odense og Aalborg, også måler og viser ventetider i lufthavne, bla. i København, Dublin, Amsterdam og Dubai. Desuden hjælper løsningen også med optimering på banegårde i Holland og på verdens travleste passagerhavn i Dover, England.

