
Med indmeldelserne af JLI vision a/s og NTF-Aalborg A/S i går og Beckhoff Automation ApS i dag er DIRAs (Dansk Robotforenings) medlemstal i dag på 150. Og faktisk er tallet i disse sekunder på vej mod 151, da Aalborg Universitet netop er ved at udfylde indmeldelsesformularen.
Det fordeler sig sådan at DIRA har fire Æresmedlemmer, herunder DIRAs medstifter John Nielsen, og 147 Virksomhedsmedlemmer.
DIRAs Virksomhedsmedlemmer er fordelt i helhold til IFRs anvisninger i følgende kategorier:
S – Suppliers (54 medlemmer) – Leverandører af robotter og komponenter
I – Integrators (34 medlemmer) – Integratorer
U – Users (40 medlemmer) – Produktionsvirksomheder
O – Others (22 medlemmer) – Andre organisationer, for eksempel uddannelsesinstitutioner og konsulenter.

