
Toshiba Electronics Europe lancerer tre nye power-multiplexer IC’er, der er i stand til at switche mellem to forskellige strømkilder, hvad der gør dem ideelle til opladefunktioner i mobile apparater.
TCK32xG power-multiplexer IC-serien består af typerne TCK321G, TCK322G og TCK323G. De er udviklet specielt med henblik på ladekredsløb i mobile produkter, der anvender dual-input forsyninger, der som regel udgøres af AC-adaptere, USB-porte eller trådløse lade-inputs. Komponenterne vil typisk blive brugt i smartphones, tablets og wearable-teknologi.
Valg af strømkilde er mulig gennem IC’ens eksterne signalstyring og gennem en indbygget auto-vælgerenhed, som selvstændigt skifter strømkilden i henhold til de forud programmerede prioriteter for valget. Brugen af et reverse-blokeringskredsløb og en termisk shutdown-funktion betyder, at de nye IC’er har de fornødne pålidelige beskyttelsesfunktioner.
Yderligere beskyttelse sker gennem en integreret overspændings-lockout (OVLO), der udfører OVLO af spændinger mellem 12V og 15V for de forskellige kompnenter. Alle tre IC’er leveres i en WCSP-kapsling, der blot måler 1,9mm x 1,9mm, med en 0,5mm pitch. Kredsene kan håndtere en nominel strøm på 2A og en maksimal input-spænding på 36V.
Toshiba Electronics Europe
Web: http://www.toshiba.semicon-storage.com/

