
Afdækningsmaske til afdækning af stik, justerbare potentiometre, IC sokler og andre komponenter der ikke ønskes lakeret eller bølgeloddet, er ofte lavet på basis af latex, og dermed med et indhold af ammoniak. Ganske vist kun ganske lidt, men nok til at mange ikke har villet bruge det. Det problem har Electrolube nu afhjulpet ved at lave en helt ny og syntetisk afdækningsmaske, der ikke indeholder hverken latex eller ammoniak, og derfor er lugtfri.
PCS forhindrer indtrængning af beskyttelseslakker/coatings, i konnektorer og komponenter som følge af kapillareffekt. Har man behov for at udføre en afstøbning af en komponent – måske til udstillingsbrug eller lignende – er sammenhængskraften i ”gummimasken” så god at den kan bruges som støbeform for gips eller lignende. Den syntetiske ”gummimaske” er ved påføringen lyserød, men ændre farve til mørkerød når den er færdighærdet.
Cypax A/S
http://www.cypax.dk

