
XP Power har lanceret deres nye EML30 serie af 30 watt single output ultrakompakte AC-DC strømforsyninger, designet til brug i medico-applikationer. EML30-serien har det mindste format og den højeste effekttæthed i branchen i forhold til andre lignende 30 Watt strømforsyninger med medicinske sikkerhedsgodkendelser. EML30 serien har meget konkurrencedygtige priser, og serien byder også på flere mekaniske formater og monteringsmuligheder end konkurrerende produkter.
Efterspørgslen efter denne type produkter inkluderer ønsket om, og udvikling af mindre bærbart medicinsk udstyr. Derfor vil EML30 blandt andet blive brugt af kunder, som kræver mediko sikkerhedsgodkendelser, og hvor strømforsyningen skal optage minimal plads. EML30 serien er også ideel hvor der er krav til en strømforsyning med klasse II input, og hvor der ikke er behov for jordforbindelse.
EML30 er angiveligt den mindste 30W medico-godkendte strømforsyning på markedet. Open frame versionen til PCB montage måler kun 75,2 x 34,6 x 26,7mm. Serien tilbyder otte single output spændinger, som kan fås med 3,3, 5, 9, 12, 15, 24, 36 og 48 VDC.
EML30 serien opfylder kravene i EN60601-1: 2006, ANSI / AAMI ES60601-1: 2005 og CSA-C22.2 No. 60601-1: 2008, der er 2 x MOPP mellem primære og sekundære kredsløb.
XP Power ApS
Tlf. 43 42 38 33

