
Acal BFi har netop leveret et komplet ESD-kontrolprogram til RS Components. Sidstnævnte er en af verdens førende distributører af elektroniske produkter, og på grund af ESD’s (elektrostatisk udladnings) yderst skadelige effekt på mange typer af komponenter. RS Components ompakker en række komponenter og har en speciel afdeling til det formål. På grund af håndteringen af udpakkede komponenter er det især vigtigt at beskytte produkterne mod ESD under håndteringen.
For at dokumentere sin vilje til at have fuld kontrol over mulig ESD har RS Components opnået en certificering efter ANSI/ESD S20.20, en standard udviklet af ESD Association for at opfylde globale behov i elektronikindustrien for teknisk velfunderede ESD-kontrolprogrammer.
ESD-løsninger omfatter mange slags gulv- og fodtøjkombinationer, og dokumentationen af disse mange mulige løsninger er tidskrævende og kræver et mix af strømforsyning, laptop, elektrometer og en picoskop. Under ESD S20.20:2014 revisionen er en gangtest et krav for ESD-certificering, og RS Components valgte derfor at opdatere sit auditeringsudstyr med et nyt, kompakt og bærbart enkeltprodukt, som effektivt kunne erstatte tidligere certificeringsløsninger.
Løsningen kom fra Acal BFi, hvorfra RS Components fik model 158A fra ESD-producenten, Trek. Selv om der grundlæggende er tale om en charged plate-monitor, så kan udstyret meget effektivt til måling af de udladninger, som opstår ved brug af forskellige gulv- og fodtøjskombinationer med visning på en 7”-skærm. Det kompakte design i Treks 158A sikrer en let real-time dataopsamling, som efterfølgende giver basis for analyse og evaluering.
Trek er en tysk producent, der har samarbejdet med Acal BFi i over 25 år, og instrumenterne til ESD-kontrolprogrammerne er supporteret af rekalibreringscentre i Tyskland.

