
International Rectifier introducerer en omfattende portefølje af power MOSFET-kredse, der er baseret på IR’s nyeste lavvolt MOSFET silicium og er målrettet til lithium-ion batteribeskyttelsesapplikationer. Den nye familie består af 14 forskellige single- og dual power MOSFETs, incl. IRL6297SD, der er en dual, fælles-drain N-kanal DirectFET MOSFET.
De nye power MOSFETs har alle en meget lav on-state modstand (RDS(on)) for at nedskære ledetabene markant og leveres som 20 V og 30 V kredse i N- og P-kanal konfigurationer. Alle de nye MOSFET-kredse er designet til en maksimum gatedrivspænding på 12 Vgs og er ideelle til batteribeskyttelseskredsløb med to battericeller i serie. IRL6297SD kredsen indeholder to 20 V N-kanal MOSFETs i en fælles drain konfiguration, der er pakket i en kompakt, termisk effektiv DirectFET Small Can pakning.
IR’s nye brede portefølje af MOSFETs til batterimanagement leveres i SOT-23, TSOP-6 og PQFN 2×2 industristandard pakninger samt for IRL6297SD dual MOSFET’ens vedkommende i en Small Can DirectFET pakning til kompakte designs. Som følge af den meget lave Rds(on) modstand kan disse kredse anvendes til at erstatte MOSFETs i større pakninger for både at spare boardplads og reducere systemomkostningerne.
International Rectifier
Web: http://www.irf.com

