
Microchip annoncerer frigivelsen af deres fjerde generations Jukeblox platform der gør det muligt for audioproducenter at udvikle højkvalitetsprodukter med lav latency som stand-alone eller multirums trådløse højttalere, AV-modtagere, mini og micro systemer samt sound bars. Microchips nye Jukeblox 4 Software Development Kit (SDK) inkluderer i kombination med deres CY920 Wi-Fi & Bluetooth Network Media Modul næstegenerations dual-band Wi-Fi teknologi, MultiZone/multirums funktioner, Airplay- og DLNA-konnektivitet samt integrerede musiktjenester, der forbedrer forbrugerens lytteoplevelse. Hertil bidrager omkostningsbesparende funktioner med at reducere materialelisten og muliggøre forbrugerapplikationer til en konkurrencedygtig pris.
Det certificerede CY920 Wi-Fi og Bluetooth Network Media Modul er baseret på Microchips nye prisbillige DM920 Wi-Fi Network Media Processor, der integrerer 2,4 GHz og 5 GHz 802.11a/b/g/n Wi-Fi, højhastigheds USB 2.0 og Ethernet konnektivitet. Højttalere der anvender 5 GHz båndet undgår RF kapacitetsbegrænsningerne på 2,4GHz båndet så de oplever færre pakketab og får evnen til at anvende flere højttalere i multirum/husdækkende audio systemer.
DM920 Wi-Fi Network Media Processor har også to integrerede 300 MHz DSP kerner der reducerer eller eliminerer behovet for dyre standalone DSP kredse. Et let anvendeligt PC baseret grafisk bruger-interface (GUI) forenkler brugen af en preudviklet suite af standard højttaler tunings DSP algoritmer, heriblandt en 15 bånds equalizer, multibånd dynamisk range komprimering, equalizer forvalg og forskellige filtertyper. Ingeniører uden erfaring med kodeskrivning til DSP kan nemt implementere DSP i deres designs, medens erfarne DSP ingeniører kan udnytte den fulde styrke fra en markeds standard DSP arkitektur.
Med JukeBlox 4 kan produktudviklere skabe løsninger der er forberedt for direkte streaming af cloud baserede musiktjenester som Spotify Connect, Qobuz, Rhapsody, Deezer og mange andre, samtidig med at mobile enheder bruges som fjernbetjening. Dermed kan mobile enheder frit bevæge sig i hele Wi-Fi netværket uden at forstyrre musikafspilning og det forlænger også batterilevetiden betragteligt. JukeBlox teknologi bliver ved med at tilbyde problemfri krydsplatforms understøttelse af iOS, Android, Windows8 og Mac, samt en komplet vifte af audio codecs og let anvendelige funktioner der simplificerer netværksopsætning.
Microchip Nordic
Tlf.: 44 50 28 28

