
Nu får man bedre mulighed for at forme sin kundekommunikation, præcis som man ønsker det med Samsungs nye digitale skærm i størrelserne 10,1 og 21,5 tommer. De er perfekte til at påvirke købsbeslutningen ude ved butikshylderne – men kan selvfølgelig også bruges som informationsdisplays i industrielle applikationer eller kioskløsninger.
At benytte embedded digital kommunikation i et butiksmiljø indebærer traditionelt set en skærm, en pc og særlig software. Men Samsungs nye skærm er en komplet hardwareløsning med en integreret og kraftig medieafspiller. Det eneste, man behøver for at komme igang, er strøm til skærmen og internetadgang, samt en cloud-tjeneste fra en tredjepart, som let kan styres fra en valgfri webbrowser. Så kan man hurtigt og og nemt vise de relevante oplysninger.
Både 10,1”- og 21,5”-modellerne har indbygget wifi, god lysstyrke, bred betragtningsvinkel, er designet til 16 timers drift pr. døgn og har tre års garanti. Modellen på 21,5 tommer fås også med en tipunkt interaktiv touchscreen.
Modellerne kan købes hos Samsungs forhandlere og partnere fra december måned.

