
Det trådløse Harmony eXLhoist-kranhåndtag er resultatet af flere års forskning og udvikling i tæt samarbejde mellem kranoperatører og specialister i ergonomi. Resultatet er et håndtag, som ikke bare ligger godt i hånden, men som er så intuitivt og nemt at bruge, at det er i en klasse for sig. Den ergonomiske opbygning og intuitive betjening med én hånd gør, at operatøren kan have øjnene på lasten hele tiden, og samtidig støtte lasten med den frie hånd, hvis det er nødvendigt.
Til Harmony eXLhoist-håndtaget hører en tilsvarende modtagerboks. Begge dele leveres samlet og er klar til brug med det samme, takket være forprogrammerede standardfunktioner. Det er ren plug & play, men funktioner og knapper kan også programmeres efter behov, så de passer til den aktuelle applikations særlige funktioner.
Kommunikationen mellem håndtag og modtagerboks sker via den globale 2,4 Ghz-frekvens for trådløs kommunikation. Dermed kan Harmony eXLhoist bruges overalt i verden med minimal risiko for interferens, og modtagerboksen scanner automatisk efter det tilhørende håndtag.
Harmony eXLhoist har integreret, trådløst nødstop og lever op til sikkerhedsniveau SIL 3 og performance level (PL) e, kategori 4. Hvis forbindelsen mellem kranhåndtaget modtagerboks forsvinder, stopper kranen med det samme.
Det specialudviklede batteri i håndtaget har en levetid på hele 30 timer og lades op til 80 procents kapacitet på bare 15 minutter. Skulle der opstå behov for at udskifte håndtaget, klares det lynhurtigt, fordi håndtaget selv scanner efter montagebokse. Når der er oprettet forbindelse, downloades applikationen fra modtagerboksen, og håndtaget er klar til brug med det samme.
Harmony eXLhoist-håndtaget fås i tre udgaver, med otte knapper, med otte knapper og display eller med 12 knapper og display.
Schneider Electric Danmark
Tlf.: 27 88 15 29

