
Digi-Key Corporation kan oven på Electronica-messen i München sammen med Freescale Semiconductor og ARM afsløre vinderne af “Design With Freedom” produktdesignkonkurrencen. Konkurrencen har hat til formål at opmuntre designere i Europa til at indsende innovative prototypeforslag baseret på Freescales Freedom-serie af prisbillige udviklingsplatforme og Digi-Key’s tilhørende Scheme-it online design-software.
Med mere end tusind designere inden for området har det ifølge David Sandys, direktør for Digi-Keys supplier-marketing division været svært at finde såvel finalister som vindere blandt de mange dygtige designere og kompetente indlæg. Angiveligt var det imponerende, hvor meget – og effektivt – designerne kunne bruge Scheme-it design-værktøjerne til printdesigns, hvilket har ført til nogle meget innovative forslag baseret på Freescales og ARMs teknologier.
Vinderne nedenfor har fået direkte besked:
Fase 1:
1. plads – ”Best Hardware and Software Submission”: Jacek Chrapkowski, Wireless Home Automation System
2. plads: Ryszard Milewicz, NetHome
Ærefuld omtale:
S R Karthik Raja, Wireless Spy Bot
Adam Sojecki, Glass cockpit for Ultralight Aircraft
Ashley Mills, Mushroom Control
Fase 2:
1. plads – Best Hardware and Software Submission: Clemens Valens, Kinetisizer
2. plads: Yuri Tikhonov, miniRobo
Ærefuld omtale: Ronald Coppersmith, Stepper Motor Control and Interface
Links til de ti vinderdesigns kan findes på http://www.eeweb.com/freedomcontest

