
Fluke lancerer et kompakt modul, som giver mulighed for trådløs tilslutning af flere eksisterende Fluke-værktøjer til den gratis Fluke Connect mobil-app. Ved at indsætte den nye Fluke ir3000FC konnektor over den infrarøde port på et Fluke 287 eller 289 digitalt multimeter (DMM) eller et Fluke 789 ProcessMeter kan teknikere effektivt og sikkert registrere realtidsmålinger fra det primære display til app’en og dele data øjeblikkeligt med andre teammedlemmer i felten.
Med Autorecord kan man på en sikker måde registrere målinger til Fluke Cloud uden at skrive noget ned. Alle i teamet kan se disse data, hvis de bare har en smartphone og app’en.
Man kan tilknytte målingerne til specifikt udstyr og lave en cloud-baseret historik over testmåledata for at få nem adgang under både fejlfinding og vedligeholdelse med Equipmentlog historik.
Med Trendit kan man med det samme vise data grafisk, hvilket kan være med til at identificere tendenser og hurtigt træffe kvalificerede beslutninger.
Med Sharelive videoopkald kan andre i teamet nu se det samme, som man selv ser, så arbejdsordrer kan godkendes, uden at man forlader felten.
Fluke Connect app’en kan downloades gratis fra Apple App Store og Google Play Store.
Fluke 289 sand RMS industrielt logningsmultimeter og Fluke 287 elektronisk logningsmultimeter er højtydende digitale multimetre (DMM’er), som er designet til at løse komplekse problemer inden for elektronik, automationsanlæg, elforsyning og elektromekanisk udstyr.
Fluke 789 ProcessMeter er det ultimative fejlfindingsværktøj til elektrikere og andre professionelle brugere af instrumenter, som kombinerer funktionaliteten ved en sløjfekalibrator med kraften i et digitalt multimeter.
Alle tre produkter er nu tilgængelige sammen med ir3000FC konnektoren i en samlet pakke.
Oplysninger om alle Fluke-produkter kan fås på Flukes websted på http://www.fluke.dk.
Fluke
Tlf.: 70 23 58 53

