
Conrad Business Supplies vil under dette års Electronica i München udstille under banneret ”explore the future.” På den 180m2 store stand vil virksomheden dagligt vise live-demoer af de nyeste teknologier, have spændende interaktive oplevelser og give de besøgende mulighed for at vinde præmier. Conrads deltagelse på Electronica kulminerer med et stand-party om aftenen, torsdag, 13. november.
Det nyligt opkøbte SOS electronic, der specialiserer i support af kunder i de centraleuropæiske lande vil have et dedikeret område på Conrads stand, og den UK-baserede komponentdistributør, Rapid Electronic, vil også stå til disposition for de besøgende. Begge virksomheder har øget Conrads viden, ekspertise og produktportefølje på komponentdistributionsmarkedet, og de bibringer lokal viden til virksomhedens mange kunder.
Det nye og innovative WunderBar Internet of things (IoT) starter kit vil få megen opmærksomhed på Conrads stand under Electronica. Live-demonstrationer vil give de besøgende et indblik i, hvad man kan opnå med WunderBar samt det store potentiale, der er i IoT generelt. Andre live-demoer af de nyeste produkter og innovation fra flere A-brands vil dække områder som T&M, udviklings-kits og komponenter.
Conrad vil under Electronica også sætte fokus på 3D-scanner aktiviteterne, så besøgende på standen kan få en mulighed for at få en ”3D mini-tvilling” samt chancen for at vinde et 3D miniprint hver dag. En ”golden ticket” konkurrence konkurrence, der låner fra Roald Dahls berømte ”Charlie & chokoladefabrikken” vil også give de besøgende muligheden for at vinde et WunderBar starter kit hver dag i løbet af udstillingen.
Endelig – for at understrege ”explore the future” – vil der under Conrads stand- party være et kort foredrag fra den fremragende fremtidsforsker Sven Gábor Jánszky under titlen: ” 2025 – how we live in the future”.
De nyeste informationer kan ses online på: electronica.conrad.com

