
Selv om sommeren heldigvis ser ud til at blive ved og ved, så kommer vi ikke uden om, at kalenderen placerer os nogenlunde midt i efterårskvartalet. Og det betyder i sagens natur efterårsferie. Der er fortsat i kommunerne en vis uenighed om, hvornår den ferie så skal afholdes, men i vores østlige del af Danmark siger skolerne uge 42, så det tager vi for pålydende.
Vi hopper derfor af vores redaktionelle pinde og suser ud i efterårsnaturen, men er dog alligevel til at få fat i via mail og telefoner, hvis der skulle være nogle spændende nyheder at berette om i ind- og udland. Men elektronik-online udkommer ikke i uge 42. Vi er dog tilbage med klare øjne og friske hoveder – håber vi – mandag d. 20. oktober.
Så: Go’ efterårsferie til dem, der skal ha’ sådan een…

