
National Instruments (NI), der leverer systemer, som gør det muligt for ingeniører og forskere at løse de største ingeniørmæssige udfordringer i verden, har med NI InsightCM Enterprise introduceret en ny softwareløsning, der gør det nemmere for virksomheder at få indsigt i deres produktionsudstyrs tilstand for at sikre en effektiv vedligeholdelse og drift. Med mere end 15 års erfaring i tilstandsovervågning har NI udviklet NI Insight CM Enterprise som er den første komplette softwareløsning, der adresserer Big Analog Data udfordringer og bygger på Internet of Things.
Ved at anvende NI Insight CM Enterprise kan virksomheder overvåge både kritiske og supplerende roterende maskiner på en omkostningseffektiv måde, hvorved de nemmere kan få et mere komplet overblik over deres maskinpark og håndtere operationel risiko og samtidig bevare en høj lønsomhed og produktionseffektivitet. NI Insight CM Enterprise løser de datamanagement-, dataanalyse- og systemmanagement udfordringer, der er almindelige i Big Analog Data applikationer. Den indbyggede fleksibilitet og åbne arkitektur gør NI Insight CM Enterprise til et ideelt valg for at imødekomme nye diagnostiske programkrav.
NI Insight CM Enterprise opsamler og analyserer sensorinformation, genererer alarmer og gør det muligt for specialister at fjerndiagnostisere maskinfejl. Køreklare tilstandsovervågningssystemer, der er baseret på NI’s CompactRIO hardwareplatform, kan opsamle datainformation fra en bred vifte af sensorer for at opnå en bedre fejldiagnose. Denne hardware- og softwareløsning forenkler konfigureringen af og målingerne fra tusindvis af sensorer, så brugerne kan fjernovervåge udstyrets tilstand, konfigurere kanaler og opgradere firmware på de anvendte systemer.
Denne løsning til online tilstandsovervågning er ideel til virksomheder inden for mange forskellige industrier som. olie- og gasindustrien, elværker, minedrift, jernbaneindustrien og industriel produktion, der har behov for at optimere maskinernes ydeevne, maksimere oppetiden, reducere vedligeholdelsesomkostningerne og øge sikkerheden.
National Instruments Danmark
Tlf.: 45 76 26 00

