AMS AG lancerer AS3715, en konfigurerbar power management IC (PMIC), der gør det muligt at implementere effektkredsløb for adskillige slutbrugerprodukter, der bruger det samme hardware-design.
Den nye AS3715 inkluderer alle de nødvendige power management blokke, der kræves til effektløsninger til håndholdte produkter, der forsynes fra Li-Ion batterier som action-kameraer, navigationsprodukter, tablets, mediaafspillere og gaming-konsoller.
Muligheden for at programmere opstartssekvens, konfiguration og fordeling af outputs gør komponenten meget anvendelig til at imødekomme ændringer i produktspecifikationer uden respins af det oprindelige hardware-designs.
Reguleringsblokkene i AS3715 inkluderer tre 4MHz DC/DC-konvertere (step-down/buck) med programmerbare outputs, en DC/DC step-down controller, to DC/DC step-up/boost konvertere med programmerbare outputs foruden otte LDO’er. Kredsen indeholder også otte GPIO’er, et ladekredsløb til 1,5A output, et I²C-interface, tre strøm-sinks, en A/D-konverter og en watchdog-timer. DC/DC-controlleren kan håndtere output-strømme op til 8A, og to af de otte LDO’er er low-noise versioner, der egner sig godt til RF-moduler, billedsensorer og lignende støjfølsomme formål.
AS3715 er kapslet i et 3,7mm x 3,7mm WL-CSP91 hus og forsynes fra en enkelt 2,7-5,5V forsyning ved temperaturer mellem -40°C og +85°C.
AMS AG
Web: http://www.ams.com/Power-Management-Units/AS3715.

