Jan Kaihøj, 41, er blevet ansat som vicedirektør for industriforretningen i Schneider Electric Danmark. Her får han det overordnede ansvar for at udvikle strategi og salg inden for løsninger til markedet for blandt andet maskinbyggere, industriproduktioner samt vand- og spildevand.
Jan Kaihøj bliver en del af den danske topledelse i Schneider Electric Danmark.
Udnævnelsen er et led i Schneider Electrics ambitiøse strategi for at blive en af de største spillere på det danske marked inden for skræddersyede, fleksible og energirigtige løsninger til maskinbyggere (OEM), tavlebyggere og slutbrugere i industrien.
Jan Kaihøj kommer med stor erfaring fra automationsbranchen og forlader en stilling som field business leader i Rockwell Automation, hvor han har stor erfaring med ledelse som både salgschef og Country Manager i Danmark. Oprindeligt er Jan Kaihøj uddannet el-installatør og stærkstrømsteknikker.
I stillingen som salgsdirektør for industri-forretningen afløser Jan Kaihøj Sebastien Ory, der fortsætter med en international rolle internt i Schneider Electrics globale organisation.

