Igennem alle tider har mennesket ladet sig imponere af det hurtige, avancerede, elitære og spændende inden for alle slags kategorier, men når det kommer til stykket, så er det den fornuftige og vidtfavnende løsning, stort set alle vælger, når det kommer til stykket. En Ford Mondeo egner sig vel bedre til at køre gennemsnitsfamilien med eller uden hund, indkøb og sportstasker frem og tilbage end en Ferrari, selv om det sidstnævnte nok er det sjoveste. Praktiske hensyn betyder, at Ford så nok sælger 1.000 gange flere biler end Ferrari – og en Ford Mondeo er jo ikke den hurtigste, men så vinder den til gengæld på alt det andet – til en tiendedel af prisen.
Her er det så, at TU425S-serien fra SL Power Electronics, der forhandles af Powerbox Craftec, kommer ind i billedet. Det er en open-frame forsyning, der med sine specifikationer svarer fantastisk godt til den bedre familiebil. Den kan det hele, gør det effektivt, og rummer en fantastisk mængde ydelse og funktionalitet i en formfaktor, der tydeligvis er rettet prisfølsomme applikationer.
Med sine ydermål på 83,8mm x 157,5mm x 41,1mm leverer TU425S 300 watt ved ren konvektionskøling – og maksimalt 425 watt med 200LFM-blæserkøling med en typisk effektivitet på 90 procent og fra et universelt input på 90- til 264VAC. Størrelse, ydelse og muligheden for konvektionskøling gør den kun 670 gram tunge TU425S til en nem forsyning at integrere i typiske apparater inden for segmenter som test- og måleudstyr, industri- og mange slags forbrugerformål.
Serien findes med nominelle udgangsspændinger på 12-, 18-, 24-, 48 og 56VDC. Dertil kommer, at TU425S-forsyningerne har et standby-udtag på 5V/2A samt en isoleret 12V blæserforsyning. Man kan endvidere sætte op til fire TU425S-forsyninger i parallel med tvungen strømdeling, og der er aktiv PFC-korrektion på input.
SL Power Electronics fine TU425S-serien har desuden et lang række support- og sikkerhedsfunktioner samt indikationer af inhibit, power-fail, DC ok og remote sense. Samtidigt har SL Power sørget for godkendelser og certificeringer af forsyningerne efter IEC/UL60950-1, 2. edition og EN61000-4 for støj.
Craftec A/S
Tlf.: 45 93 42 00
Hal C, stand 4028

