Kobber er blevet et dyrt og eftertragtet metal, hvad et utal af idiotiske tyverier på det seneste har bevist. Men man kommer ikke uden om kobberets gode elektriske egenskaber. Men hvad nu, hvis man med aluminium kunne konstruere kabler med de samme fine elektriske egenskaber som kobberet – men samtidigt med en tredjedel af kobberkablernes vægt, en lavere pris og en minimal interesse for kabeltyve?
Det er netop, hvad tyske TKD Alinduflex, som Hans Følsgaard A/S distribuerer, har præsteret. Virksomheden producerer nu alugummikabler under betegnelserne 6511 og 6512 med ledertværsnit fra 25mm² til 400mm² og med elektriske og termiske egenskaber, der bringer aluminiets ledende kvaliteter op på side med kobberet. Da man i praksis kan anvende aluminiumskabler med de samme ledertværsnit som kobberet for de samme nominelle strømme, opnår man på grund af aluminiets betydelige lavere massefylde kabler, der kun vejer en tredjedel af de tilsvarende kobberkabler.
Med Alinduflex har TKD anvendt en række geniale teknologiske kunstgreb for at fremstille familien af alukabler, der direkte kan erstatte kobberkabler. Alugummikablerne er i klasse 5 med hensyn til fleksibiliteten (klassificeringen går fra 1 til 6, hvor yderpunkterne bedst kan sammenlignes med kosteskafter og silkesnore), og klasse 5 betyder, at et gummikabel lagt på jorden følger jordbundens overfladestruktur. Det kræver så eksempelvis også op til 2.000 individuelle corer for et 300mm² kabel.
Aluminiums specifikke modstand er højere end kobbers, og derfor kan man normalt ikke overføre de samme strømme i kabel med et givent ledertværsnit i aluminium, som man kan med kobber. Alinduflex har dog løst det problem gennem en gummiisolation, der tåler temperaturer op til 90°C frem for kobberkablernes typiske 60°C, og dermed kan man acceptere et større varmetab i alukabler med det samme tværsnit som kobberet.
Alinduflex-alugummikablerne fra er oplagte til blandt andet byggepladsformål, hvor den meget lave vægt gør den daglige brug til en fornøjelse sammenlignet med konventionelle kobberkabler. Man vil ikke opleve forskellen, men mindre at man skal bære på kablerne, og så vil aluminiet give en positiv overraskelse.
Bedst af alt er måske, at man kan regne med, at kablerne faktisk er på byggepladsen eller i den temporære installation, når man har brug for dem. Aluminium har en meget begrænset værdi sammenlignet med kobberet, og ud over at kablerne af den grund er billigere, så er de stort set uden interesse for de metaltyve, der for tiden går og hugger kabler overalt.
Hans Følsgaard A/S
Tlf.: 43 20 86 00
Stand C-3301

