RS Components (RS) annoncerer, at Raspberry Pi Model B+ kan købes nu. Med udgangspunkt i model B’s enorme succes, hvor over tre millioner kort nu er i brug, indeholder Model B+ en række forbedringer og nye funktioner.
Der er opnået en reduktion af strømforbruget på mellem 20- og 30 procent på Model B+ ved hjælp af en mere effektiv kontakttilstandsstrømforsyning i stedet for den tidligere lineære type. Den mere omfattende GPIO funktionalitet opnås ved at udskifte det 26-polede stik med et 40-polet stik: pin-out på de første 26 poler forbliver identiske med Model B. Antallet af USB porte er fordoblet til fire, hvorved brugere undgår kaskade-hub i forbindelse med implementeringen af flere enheder, såsom et kabelforbundet tastatur, mus, trådløs dongle og ekstern harddisk. Kvaliteten af lydoutput er også blevet forbedret med nogle DSP relaterede rettelser.
Der er også foretaget nogle mindre ændringer af kortets formfaktor for bedre tilpasning af stikkene på siden af kortet. Derudover er der nu fire monteringshuller i stedet for to for at forbedre kortets stabilitet, når det er monteret i en OEM applikation.
I tråd med de nuværende tendenser er formfaktoren for standard SD kortet erstattet af et microSD kortformat.
Produktionen af Model B vil fortsætte og vil blive solgt sideløbende med model B+.

