De skæve helligdage i juni måned driller vores normale mandag-onsdag-fredags udgivelser en del. Samtidigt ved vi, at der er en tendens til, at der går “ekstra fridag” i fredagen efter Grundlovsdag i mange virksomheder, og så er online-aktiviteter nok ikke dét, der ligger vores læsere mest på sinde.
Derfor har vi valgt at ændre lidt i udgivelserne i denne og næste uge. Elektronik-online kommer idag, tirsdag d. 3/6 i en let forlænget form, ligesom vi vil udgive online-nyhederne onsdag d. 11. juni og fredag d. 13. juni, mens vi springer 2. Pinsedag, 9. juni over. I det omfang, at vi modtager relevante nyheder, prøver vi selvfølgelig at skrue lidt op for blusset – trods agurketid og tilbageholdt nyheds-åndedræt med henblik på efterårets messer – så vi kan kompensere lidt for de manglende udgivelser på de skæve helligdage.
Vi opfordrer selvfølgelig vores mange trofaste læsere til at nyde fridagene og samle energi til ræset i efterårsmånederne.


