Høj ydelse og minimal størrelse er kodeord for sensor-serien Osisense XUM fra Telemecanique Sensors, der er en del af Schneider Electric. Den nye serie af fotoelektriske sensorer omfatter nogle af markedets mest kompakte og fleksible sensorer, hvilket gør dem oplagte til langt de fleste maskiner. Størrelsen og den høje ydeevne gør det nemt at integrere dem i maskiner og applikationer.
Monteringshullerne har en afstand på 25,4 mm i henhold til markedsstandarderne, og lysdioden er synlig på lang afstand i en vinkel på 360°, hvilket gør det nemt at opstille og montere sensorerne i lyse eller skinnende omgivelser. Potentiometeret på toppen af sensorerne er enkelt at bruge, hvilket gør det endnu hurtigere at justere afgrænsningsområdet. Derudover er udgangssignalet optimeret med en indbygget NO/NC-kontakt, der gør det nemt at vælge udgangssignal.
Osisense XUM er tilpasset mange industrielle maskinløsninger, og serien kan løse måleopgaver som thru-beam ved 15 meters afstand, polariseret refleks ved fem meter, transparent detektion ved to meter, diffuse detekntion ved en meter og background-suppression ved 0,3 meter.
Seriens fleksibilitet betyder, at målemetoderne kan konfigureres alt efter behov for kabellængde. Der er mulighed for to meter kabel, M8-tilslutning og M12-fjerntilslutning med 300 mm kabellængde.
Schneider Electric
Web: http://www.schneider-electric.dk

