TekPartner arrangerede for nyligt en todages Fact Finding Tour til Makedonien for danske elektronik udviklings firmaer. Formålet var at få indsigt i de muligheder der er, for at få R&D opgaver udført i Østeuropa. Under mottoet ”Gør Offshore til Nearshore” fik delegationen et indgående indblik i udviklingskompetencerne hos 3 af TekPartners Offshore Development Service (ODS) samar-bejdspartnere. ”Nearshore” fordi Makedonien ligger i samme tidszone som os og kun 3 timers flyvning fra Danmark. Turen gik til Skopje hvor én af partnerne, Seavus, har deres hovedsæde med 400 ansatte.
Hos Seavus fik delegationen et indgående indtryk af selskabets forretningsområder med udvikling indenfor Embedded Software, Cloud løsninger, Internet of Things, APP’s samt IT software. Seavus er gode til ”knowledge sharing” og hele tiden at have kvalificeret folk på opgaven. De brede kompetencer i medarbejderstaben gør, at Seavus kan udføre en specifik opgave med fire mand, som Eurogiro normalt havde otte mand til i Indien.
Senere mødte den danske delegation selskaberne Promwad fra Minsk i Hviderusland og Mikroprojekt fra Zagreb i Kroatien, og Promwad fortalte om deres kompetencer indenfor, Board Level Hardware, Embedded Software, Linux, Multimedia og Mekanik designs. Den 100 mand store organisation i Minsk laver blandt andet en opgave sammen med TekPartner for en Svensk kunde, og ser gode synergimuligheder med danske udviklingsopgaver.
Mikroprojekt er et anerkendt FPGA udviklingshus i Kroatien og har et meget tæt samarbejde med bla. Lattice og Altera. Det giver mulighed for at få meget kompetent udviklingssupport fra design specifikation over VHDL implementering og brug af IP cores, til det endelige design. Dette er i god synergi med TekPartner, da FPGA projekter kan realiseres i et samarbejde hvor der bruges specialist viden i Danmark, og prisgunstige ressourcer i Zagreb til f.eks. VHDL implementering og verificering.
Læs hele artiklen om turen til Skopje i Aktuel Elektronik nr. 8/2014, som udkommer 13. juni.

