Linear Technology Corporation lancerer LTC4020, der er en avanceret power-mangement og multikemi batterilader, der er designet til energioverførsel fra en række strømkilder til et systems forsynings-rail og et batteri. Komponenten giver en præcis strømregulering, en ±0,5% regulering af ladespændingen og et input-spændingsområde mellem 4,5V og 55V, hviket er kompatibelt med et utal af forskellige spændingskilder. Med en udgangsspænding på op til 55V og tre valgfri termineringsalgoritmer kan LTC4020 imødekomme en lang række batterispændinger og –kemier.
LTC4020 indeholder en step-up/step-down DC/DC-controller, så komponenten kan bruges sammen med spændinger over, under eller lig med input-spændingen (VIN). Typiske applikationer omfatter bærbare industrielle- og medicoapplikationer, soldrevne systemer, militært kommunkaionsudstyr og automotive systemer.
Kredsens tre-pins valgfri ladeprofiler kan optimeres til en lang række batterikemier. LTC4020 opererer med CC/CV-karakteristika (constant-current/constant-voltage) med enten C/10- eller tidsstyret afbrydelse af ladeforløbet med henblik på lithiumbaserede batterier. En CC-karakteristik (constant-current) med tidsstyring kan bruges til supercaps eller trickle-charging af nikkelbaserede batterier. Endelig er der en fire-trins triple-kategori blysyre ladeprofil rettet mod forseglede, AGM- og konventionelle blysyrebatterier.
Andre funktioner omfatter temperaturstyring med en NTC-termistor, og LTC4020 leveres i en 0,75mm tyk 38-pin 5mm x 7mm QFN-kapsling med metal-pad på bagsiden og drift ved temperaturer mellem -40C og 125C.
Linear Technology
Web: http://www.linear.com/product/LTC4020

