TDK-Lambda tilføjer en 300 W model til sin succesfulde ZWS-BAF-serie – AC/DC-strømforsyninger med enkeltudgang. Med egenskaber som aktiv PFC, en universalindgang (85-265 V AC, 120-370 V DC) og 10-års Elko dækker ZWS300-BAF således et stort anvendelsesområde i hele verden inden for mange områder såsom almindeligt industriudstyr, test- og måling eller frontend-udstyr til radio- og kommunikationsanordninger.
ZWS300-BAF køles valgfrit via konvektion eller ekstern luftstrøm og kan drives ved omgivelsestemperaturer mellem -10°C og +70°C og kan belastes fuldt ud ved konvektionskøling op til 45°C, ved ekstern køling op til 60°C (hhv. 50% eller 75% strømbelastning ved 70°C). Ved 300 W udgangseffekt leverer strømforsyningen nominelle udgangsspændinger på 12,15, 24, 36, 48 V, som kan justeres med op til ±10% af den nominelle værdi og således også opfylder særlige krav til spænding. Virkningsgraden af ZWS300-BAF når op til 91%, hvilket en meget god værdi for printplade-strømforsyninger. En elektronisk overbelastnings- og overspændingsbeskyttelse er en del af standardudstyret, og en remote-on/-off indgang fås som ekstraudstyr.
ZWS300-BAF-strømforsyninger opfylder EN 61000-3-2 takket være en aktiv PFC og har en isoleringsspænding mellem ind- og udgang på 3 kV AC; den kabelbaserede og udstrålede emissionsstandard opfylder EN 55011 / EN 55022-B, FCC-B, VCCI-B. Apparaterne har internationale sikkerhedsgodkendelser iht. UL/CSA/EN60950-1 og EN50178 og har CE-mærkningen iht. Lavspændingsdirektivet. Garantien er fem år.
TDK Lambda
Tlf.: 24 63 95 65

