Linear Technology Corporation lancerer LT8584, en monolitisk flyback DC/DC-konverter designet til aktiv balancering af højvolt-stakke af batterier, som man typisk burger i el- og hybridbiler samt UPS’er og energilagringssystemer. På grund af disse batteriers serieforbindelse, definerer batteriet med den laveste kapacitet hele stakkens samlede funktionstid.
I den ideelle verden ville disse batterier være perfekt matchede, men det er sjældent tilfældet, og problemet forværres med batteriernes alder. Passiv balancering af cellerne giver ikke nogen forbedring af funktionstiden. Omvendt kan man med LT8584 opnå en effektiv aktiv balancering med en redistribution af ladningen fra de stærkeste celler til de svageste under afladning. På den måde kan de svagere celler fortsætte med at forsyne belastningen, hvilket fører til en anvendelse af op til 96 procent af den samlede energimængde i stakken mod de 80 procent, der er normen for passiv balancering.
LT8584 includerer en integreret 6A/50V power switch, der tillader en gennemsnitlig, nominel afladningsstrøm på 2,5A fra et simpelt og kompakt kredsløb. Det isolerede balanceringsdesign kan sågar anvendes til at bruge et 12V batteri som en erstatning for en alternator. LT8584 bliver forsynet fra den celle, kredsen aflader, hvilket fjerner behovet for komplicerede bias-systemer. Komponenten fungerer sømløst via en enable-pin med LTC680x-familen af battery-stack spændingsmoniterer uden behov for yderligere software, ligesom LT8584 understøtter systemtelemetri som strøm-, modstands og temperaturmonitering sammen med LTC680x-familen. I disabled form bruger LT8584 mindre end 20nA, og flere LT8584’er kan parallelkobles. Kredsen er kapslet i en 16-lead TSSOP.
Linear Technology
Web: http://www.linear.com/product/LT8584

