MicroPower Direct lancerer ME100S-serien, der er en samling af 1W DC/DC konvertere i et ultrakompakt 4-pin SIP format. Serien er specifikt designet til at levere et bredt udvalg af små isolerede DC/DC-enheder, der behøves til et bredt udvalg af applikationer, hvor pladsforbruget på printet er i fokus.
Serien indeholder 35 forskellige modeller ud fra en kombination af 3,3; 5; 12; 24 og 48VDC ind og 3,3; 5; 9; 12, 15, 18 og 24VDC ud. Standard funktioner inkluderer effektivitet op til 83 procent, 1000VDC input-/output-isolation, og low noise operation. MTBF-beregningen for ME100S serien giver ifgl. MIL HDBK 217F et resultat på over 1,1 millioner timer.
ME100S serien leveres i en lille 4-pin SIP pakning med pin-out, der følger industri standarden på området og materialer efter UL94-V0 kravene. Alle modeller i serien har et operativt temperaturområde på -40°C til +85°C uden derating, og uden behov for andet end free-air konvektionskøling.
RepComp
Tlf.: 70 26 74 20

