Toshiba Electronics Europe GmbH styrker sin portefølje af avancerede optoelektroniske komponenter med introduktionen af to nye, lineære CCD-billedsensorer med linser af reduktionstypen.
TCD1105GFG og TCD1106GFG er begge 1.500 pixel monokromatiske komponenter, hver med en pixel-pitch på 5,25µm. De er primært tiltænkt brug i automatisk optisk inspektionsudstyr (AOI), men egner sig også godt til barcode-scannere. TCD1105GFG har en følsomhed på 125V/lux-sekund, mens følsomheden for TCD1106GFG er 600V/lux-sekund. Deres respektive dynamikområder er 400 (TCD1106GFG) og 90 (TCD1105GFG). For TCD1105GFG er der også inkluderet en indbygget elektronisk lukker.
De nye billedsensorer-arrays er i stand til at supportere maksimale datarater på 25MHz, hvad der giver hurtigere throughput-hastigheder i inspektionsudstyr. Takket være integrerede timing-generatorer er behovet for eksterne driver-kredsløb betydeligt reduceret (hvilket også giver færre systemomkostninger og en bedre pladsudnyttelse på printet). De sample-and-hold funktioner, som også er indeholdt i de nye komponenter, betyder, at perioderne for video output-signalerne kan forlænges, hvad der giver en ække fordele i forhold til den efterfølgende signalbehandling.
Forsynet fra 3,3V har de to CCD’er et betydeligt lavere forbrug end konkurrerende komponenter. Begge typer leveres i 16-pin GLCC-kapslinger, som tåler et operationelt temperaturområde mellem 0°C og 60°C.
Flere informationer om begge produkter kan fås fra følgende links:
https://toshiba.semicon-storage.com/eu/semiconductor/product/linear-image-sensors/detail.TCD1105GFG.html
https://toshiba.semicon-storage.com/eu/semiconductor/product/linear-image-sensors/detail.TCD1106GFG.html