
Linear Technology lancerer LTC7138, der tåler input på 140V og som yder op til 400mA kontinuert ud. Man kan forsyne step-down konverteren fra inputs mellem 4 og 140 volt og bruge den til en række telecom- industrielle-, aeronautiske og automotive applikationer.
LTC7138 bruger et programmerbart hysterese-mode design til optimering af effektiviteten over alle udgangsstrømme. Kredsen har en intern 1,8 ohms power MOSFET, og man kan sætte en udgangsbegrænser til mellem 100 og 400mA som krævet af applikationen. Kredsen kan programmeres til faste spændinger på 1,8V; 3,3V eller 5V, eller man kan med en spændingsdeler programmere outputs fra 0,8V til VIN.
Den nye step-down konverter trækker kun 12µA uden last med fuld output-regulering. Konverterens høje stabilitet eliminerer behovet for eksterne komponenter, hvad der forenkler designet og minimerer footprint. LTC7138 har desuden en højpræcis 0,8V +1% feedback spændingsreference, 100% duty cycle dropout-operation, intern eller ekstern soft-start samt et feedback komparator-output, der tillader multipel LTC7138-parallelkobling.
Linear Technology Corp.
Web: http://www.linear.com/product/LTC7138

