
Toshiba Corporation annoncerer en ny embedded flash-memory proces baseret på en 65nm logikproces, som bruger mindre energi end de nuværende gængse teknologier samt en single-poly non-volatil memory-proces (NVM) baseret på de 130nm store logik- og analoge power-processer. Ved at bruge de optimale processer til diverse applikationer, kan Toshiba udvide sin portefølje inden for mikrocontrollere, trådløse kommunikations-IC’er, motorstyrings-drivere og strømforsynings-IC’er.
IoT-markedet har et hastigt voksennde behov for low-power inden for wearables og healthcare-produkter. Derfor anvender Toshiba nu Silicon Storage Technologys tredje generations SuperFlash celleteknologi i kombination med Toshibas egen 65nm logikprocesteknologi. Virksomheden har også fintunet kredsløb og produktionsprocesser ved udviklingen af en embedded flash logikproces med et ultralavt forbrug. Mikrocontrollere til forbruger- og industriapplikationer, der tager afsæt i de nye processer kan reducere forbruget med op mod 60 procent sammenlignet med nuværende mainstream-teknologier.
Efter den første serie af mikrocontrollere planlægger Toshiba at lancere samples af BLE (Bluetooth Low Energy) produkter i løbet af 2016. Virksomheden planlægger også at anvende 65nm-processen til sine familier af trådløse kommunikations-IC’er, som kan optimere brugen af designs med low-power karakteristika, som eksempelvis NFC-controllere (Near Field Communication) og kontaktløse kort.
Foruden de energimæssige fordele bidrager procesteknologien til kortere udviklingstider, da applikationssoftwareb let kan skrives og genbruges i flash-memoryen under udvikling. Og gennem ingeniørmæssige fordele i de komponenter, som har et ekstremt lavt forbrug, bliver det muligt at konstruere yderligere specialiserede periferikredsløb med udgangspunkt i flash-samt de analoge- og logikteknologierne. Toshiba vil imødekomme det stigende behov for stadigt lavere forbrug ved at reducere forbruget i hele systemer med mål som drift ved 50μA/MHz og udviklingen af innovative produkter til IoT-formål. I applikationer, hvor betydelige omkostningsreduktioner er vitale, har Toshiba udviklet en embedded NVM-proces, der anvender Yield Microelectronics Corporations single-poly MTP-celler (Multi-time programmable) i Toshibas egen 130nm logikprocesteknologi.
NVM- og analoge kredsløb er embeddede på en single-chip, der kan indeholde multiple funktioner, der normalt kræver et multi-chip system. Det mindsker antallet af forbindelser og giver mindre formfaktorer. Ved at bruge MTP-specifikationerne i write-tiderne optimerer man processens ydelse og begrænser samtidigt antallet af steps i maskemønsterlitografien til tre eller endnu færre – ja, helt ned til nul! Ved at bruge MTP til justering af output-nøjagtigheden vil Toshiba udvide sin portefølje i områder, hvor en større præcision er afgørende som eksempelvis power-management IC’er.
Samples af de nye 130nm NVM- og 65nm-flash komponenter er planlagt til 4. kvartal af 2015 henholdsvis 2. kvartal af 2016.
Toshiba Electronics Europe
Web: http://www.toshiba.semicon-storage.com.

