
Designere af industrielle, medicinske og personlige elektroniske applikationer vil alle gerne give brugerne hurtigere og mere effektiv opladning uden tilslutning af apparatet, der skal oplades. Texas Instruments leverer nu en højeffektiv løsning i form af industriens første fuldt integrerede trådløse 10W lade-receiver og -transmitter.
Kredsene bq51025 og bq500215 tillader vandtæt og støvsikkert design af hurtig og kølig opladning af en- eller tocellede Li-Ion batterier. Ladeløsningen er også kompatibel med ethvert 5W Qi-baseret produkt på markedet, hvad der åbner døren for en højere grad af fleksibilitet i forbindelse med trådløs opladning.
Receiveren, bq51025, supporterer en programmerbar output-spænding mellem 4,5V og 10V og opnår op til 84 procents ladeeffektivitet ved 10W, når kredsen parres med TI’s bq500215 trådløse power-transmitter, hvad der i høj grad løfter den termiske ydelse. Den fuldt integrerede forsyningsløsning fylder kun 3,60mm x 2,89mm og kan designes ind i mange bærbare industrielle designs lige fra POS-scannere (point-of-sale) til håndholdt medicinsk diagnoseudstyr og forbrugerelektronik som tablet og ultra-books.
Texas Instruments
Web: wireless power management products

