
Den nordiske region er i førersædet, når det handler om muligheder inden for IoT, hvilket driver innovation og forbedrer livskvalitet. En ny rapport fra TeliaSonera og Arthur D. Little forudser, at der vil være næsten fire tilkoblede enheder per person i Norden i 2018, hvilket sammenlagt udgør 102 millioner tilkoblede enheder. Udvikling inden for tilkoblede biler, intelligente hjem og telemedicin forventes at medføre vækst i markedet for IoT-løsninger med 23 procent årligt frem til 2018, hvor markedet samlet set vil udgøre 9,1 milliard euro.
2015-udgaven af Connected Things-rapporten forudser, hvordan IoT-services vil udvikle sig i forskellige brancher, ligesom tilkoblede forbrugerenheder lige nu oplever hastig vækst. Denne udvikling drives af tilgængelige priser for enhederne og en eksplosion af brugerorienterede services og applikationer, høj penetration af smartphones og høje netværkshastigheder i Norden. Inden for sundhedspleje er potentialet for at redde liv og for markant at kunne reducere omkostninger årsager til innovation. På samme måde er forbedret sikkerhed og bekvemmelighed incitament for, at bilproducenter og forbrugere sender flere tilkoblede biler på gaderne hjulpet på vej af regulatoriske og politiske forhold.
Vi ser flere og flere IoT-services, som fjernstyrer og monitorerer tilkoblede enheder. Samtidig søger flere virksomheder efter måder, hvorpå de bedst kan udnytte den store mængde data, som disse enheder leverer, for at træffe mere intelligente beslutninger, R&D og forecasts. På horisonten ser vi de selvstændigt tænkende enheder – fx førerløse biler – som vil stille helt nye krav til regulering, sikkerhed og kvalitet.
Parallelt med udviklingen forventes tilkoblede enheder i højere grad at kommunikere med hinanden, hvilket vil muliggøre endnu mere avancerede services. Tilkoblede biler vil forandre mobiliteten via intelligente transportsystemer. Inden for sundhedspleje medfører det, at patienten sættes endnu mere i centrum på tværs af institutioner og behandlere. Tilkoblede bygninger og intelligente hjem vil gradvis blive til intelligente byer.

