Adata lancerer nu DashDrive Elite UE700 – en state of the art USB-nøgle, der kombinerer den nyeste teknologiske udvikling med stilrent design. Resultatet er markedets mindste, hurtigste og smukkeste af sin slags.
USB-nøgler bliver i stigende grad brugt til at opbevare og håndtere personligt indhold af høj kvalitet og dermed langt større filer end tidligere, og overførselshastigheder er derfor mere relevant end nogensinde før. DashDrive Elite UE700 udnytter den forbedrede båndbredde, der er til rådighed med USB 3.0-interfacet til det yderste – og leverer derfor en skrivehastighed på helt op til 135 MB/s og en læse-ditto på op til 220 MB/s. Hastigheder, der sætter langt størstedelen af markedets USB-nøgler til vægs.
Verdens tyndeste 128GB USB-nøgle er kun syv millimeter tyk og har en børstet aluminiumsoverflade, der lader de elegante linjer, der stråler ud fra den centrale blå LED-indikator, komme til udtryk – design i elegant og symmetrisk stil, som forbrugerne efterhånden forventer af Adata.
DashDrive Elite UE700 sælges med en kapacitet på henholdsvis 16, 32, 64 og 128 GB, og med USB-nøglen kan man bruge Adatas gratis software inklusive UFDtoGO og OStoGO samt en 60 dages prøveversion af den seneste Norton Internet Security 2013. DashDrive Elite UE700 kommer med livsvarig garanti.
Adata Technology
Tlf.: 30 33 64 96

