4. juli blev indvielsen af verdens største havmøllepark, London Array, markeret. Det er Siemens, der har leveret de 175 vindmøller og nettilslutning til parken. Sammen med Dong Energy er Siemens også ansvarlig for den fremtidige service af møllerne gennem en langsigtet aftale. London Array vil fremover levere ren, grøn strøm til 500.000 britiske husstande.
Verdens største havmøllepark, London Array, er udviklet og bygget af et konsortium bestående af Dong Energy, E.ON og Masdar og har en samlet kapacitet på 630 megawatt (MW). Havmølleparken vil generere strøm nok til at forsyne 500.000 britiske husstande med ren elektricitet og vil dermed reducere den årlige CO2-udledning med ca. 900.000 tons, hvilket svarer til udledningen fra 300.000 personbiler.
London Array er placeret i Themsens udmunding, cirka 20 kilometer ud for Kent og Essex kyst. Siemens har leveret og installeret de 175 vindmøller, hver med en rotordiameter på 120 meter og en ydelse på 3,6 MW. Siemens har også leveret nettilslutningen med en onshore og to offshore transformerstationer i Nordsøen. Den elektricitet, der genereres af vindmøllerne, bliver bundlet på havet, og transporteres via højspændings-søkabler til kysten. Vindmølleparken vil blive drevet og vedligeholdt af en specialbygget base ved Ramsgate Havn.

