Western Digital (WD) udvider sit sortiment af de markedsledende NAS-drev med to nye harddiske i serien WD Red. Western Digital sender dermed verdens første 2,5” NAS harddisk med 1TB og en 3,5” harddisk med hele 4TB på markedet.
Western Digital har i dialog kunder og partnere set et behov for 3,5” drev med større kapacitet. Derfor tilbyder virksomheden nu en harddisk med hele 4TB. Samtidig lancerer Western Digital også en pålidelig og kompatibel 2,5” harddisk, der er skræddersyet til små NAS. Størrelsen betyder, at brugerne nu kan benytte støjsvage NAS-drev med stor ydeevne og lavt strømforbrug i en kompakt NAS-enhed, hvad der vil være populært i en række industrielle applikationer.
WD Red-seriens SATA-drev er specielt designet til små NAS-systemer med én til fem porte. Den nye generation af WD Red harddiske giver en enorm kapacitet, og med den nye version af NASware 2.0 teknologien forbedres pålideligheden, så brugernes data beskyttes i tilfælde af forstyrrelser eller strømbrud.
Western Digital, Sverige
Tlf.: 0046 8 55039660

