RS Components lagerfører nu ADP2384 4A og ADP2386 6A 20 V synkron step-down dc-til-dc regulatorer fra Analog Devices Inc., som er globalt førende indenfor højtydende halvledere til signalbehandlingsapplikationer.
ADP2384/86 regulatorerne integrerer ultralav on-modstand power MOSFETs – en 44 mΩ, high-side power MOSFET og en 11,6 mΩ, synkron ensretter MOSFET – som leverer en højeffektiv løsning i en kompakt 168mm2-størrelse. Enhederne giver en ultrahøj konverteringseffektivitet, som er større end 95 procent, med en effektivitetsprofil, der er optimeret til en lav duty-cycle. De opererer fra et bredt spændingsinputområde på 4,5 V til 20 V og et outputområde fra så lavt som 0,6 V op til 18 V med 1 % spændingsnøjagtighed. Den præcise strømgrænsebeskyttelse tillader brugen af mindre eksterne spoler, hvilket hjælper til at minimere printplads. Ekstern kompensation og en justerbar soft start-funktion giver designfleksibilitet. ADP2384/86 regulatorerne har et precision-enable-input og et power-good-output, hvilket muliggør en simpel og pålidelig opstartssekvens.
ADP2384/86’en bruger en peak current mode, constant frequency pulse-width-modulation (PWM) styring, som giver fremragende stabilitet og transientrespons for at minimere spændingsripple på udgangen. Switching-frekvensen af regulatorerne kan synkroniseres til et eksternt clock-signal for at eliminere pulsfrekvenser imellem regulatorer. Enhederne opererer over −40°C til +125°C junction-temperaturområdet, er tilgængelige i kompakte 4mm x 4mm 24-benet LFCSP kapslinger og er pin-til-pin kompatible.
Disse switch-regulatorer er beregnet til højtydende applikationer, der kræver høj effektivitet og designfleksibilitet, såsom i kommunikationsinfrastrukturer, netværk og servere, industri og instrumentering og i dc-til-dc point-of-load applikationer.
Andre centrale elementer inkluderer undervoltage lockout (UVLO), overvoltage protection (OVP), overcurrent protection (OCP), short-circuit protection (SCP) og thermal shutdown (TSD).
RS Components
http://www.rs-components.com

