Moderne kredse stiller stadig større krav til den fysiske udformning af print, hvor designerne tidligere i store træk frit kunne trække baner, der forbandt komponenterne med hinanden.
Så let går det ikke i dag, hvor man blandt meget andet er nødt til at forholde sig til cross talk, bane-impedanser for forskellige net klasser, tilpasning af banernes længder, distribution af power med videre.
Moderne udviklingsværktøjer anvender derfor regelstyring (constraints) til at sikre, at alle krav til PCB’et overholdes, så det færdige produkt er stabilt og lever op til de ønskede specifikationer.
Professionelle PCB konsulenter er selvsagt nødt til at være på forkant med teknologien og kunne udnytte værktøjerne effektivt.
Nordcad Systems, der markedsfører OrCAD og Allegro værktøjerne i Danmark, afholder derfor en temadag, der er reserveret for konsulenter. Hér gennemgås de seneste teknologiske fremskridt på området.
Circle Consult, der er ét af konsulentbureauerne, lægger hus til arrangementet.
For yderligere information kontakt:
Circle Consult
45 56 10 56

