AMS AG lancerer AS3721, en power-management IC med et innovativt remote-feedback, som hjælper til at minimere termisk stress i applikationer som smartphones og tablets. Hvis man kobler kredsen sammen med AMS’ point-of-load regulator, AS3729, så giver den højt integrerede AS3721 et komplet power-management system, som giver en hurtig respons på belastnings-transienter, hvad der sikrer en pålidelig drift af processoren, en høj effektivitet og et fleksibelt layout af printet. AS3721 og AS3729 er optimerede til brug med Tegra-applikationsprocessorer fra Nvidia.
AS3721 PMIC giver en kompakt remote feedback-sti fra processoren til IC’ens integrerede DC/DC-controllere. På grund af et patenteret design fra AMS kræver feedback-interfacet til AS3721 kun to ledere (et kontrolsignal og et temperatursignal) i stedet for de fire eller fem ledere, der typisk kræves af andre PMIC’er.
Feedback-loopen, som kører overr AS3721’s two-wire interface er også ekstremt hurtig, så den processor, kredsen bakker op om, bliver holdt inden for det sikre spændingsområde selv med meget omskiftelige belastninger. Med brug af en kondensator på bare 40µF og en typisk output-spænding på 1,0V, vil systemets spændigns-drop under et step-up fra 0,5A til 5A i burst-mode kun give et typisk spændingstab på 32mV.
AS3721 PMIC indeholder fire DC/DC step-down regulatorer, der giver 4A, 2A og 1.5A; tre DC/DC step-down controllere til nominelt 5A, 10A og 20A; 12 digitale LDO’er; en real-time clock; et supervisor-kredsløb; GPIO’er; en general-purpose ADC samt en one-time programmable boot-sekvens. Komponentens 8mm x 8mm BGA-kapsling har en pitch på bare 0,5mm.
AMS AG, Østrig
http://www.ams.com/Power-Management/AS3721

